NATUREN

 Tilbage til
    "Naturen"

 

Tidligt forår i strandskovene

De øst- og nordbornholmske strandskove er de skønneste, vi har på Bornholm i det tidligste forår. Det skyldes ikke skovene i sig selv, og hermed mener jeg trævæksten, skønt de kan være spændende nok, da de for en stor andels vedkommende er naturskove og ind imellem urskove. Sådan kan man nok tillade sig at karakterisere dem.

Foruden gamle træer, der får lov at falde på grund af ælde, hjulpet af storme og derefter får lov til at ligge, rummer de en masse buskvækster, der overhovedet ingen interesse har for det praktiske skovbrug. Det er vækster som gedeblad, tjørn, hybenrose, ene, vedbend og mange andre arter, stedvis indfiltret i hinanden, så at passage gennem sådanne krat kan være meget besværlig.

Det skyldes heller ikke de meget kønne kystlandskaber, der er udformet af klipperne, sådan som vi finder dem ved kysterne ud for Rø, Østerlars og Østermarie på østsiden af Bornholm eller Rutsker på vestsiden af øen. Disse kystlandskaber præsenteres nemlig også allerkønnest i det tidlige forår, hvor de ligger klart belyst af solen og fuldt synlige overalt bagfra, fordi de endnu ikke er gemt bort af vegetationen.

Men det, der særlig er tiltrækkende ved disse kystskove i det tidlige forår, er den gryende plantevækst, forårets første blomstrende planter i vor frie natur, de blå anemoner. De er kystskove pryd just nu fremfor andre. De første var fremme allerede sidst i marts.

Enkeltvis eller i små grupper tittede de op mellem brune blade af eg, elm og ahorn; men langt flest lå der af de første, hvor der ellers stod egetræer. Så vidt, jeg kan skønne, er egebladene længere om at omsættes i skovbunden end de fleste andre blade fra efterårets løvfald. Muligvis hænger det sammen med egens sædvanlige indhold af garvesyre, der virker konserverende.

Blade af ask er det svært at finde nu. Derfor er det særlig hvor der er egetræer, man ser det skønne syn af blå anemoner på et bladtæppe af en varm brun farve. Så er der jo også ofte klippe og stenstrøning, hvor man finder den blå anemone, og stenene er meget ofte belagt med puder af mørkgrønne mosser

Den blå anemones livsform skal jeg ikke komme nærmere ind på her, da jeg tidligere har beskæftiget mig med den.

Den blå anemone er karakterplante i skove af den nævnte slags på Bornholm, og den er almindelig enkelte andre steder i Danmark, f. eks. på Møn, hvor man også finder en helt vidunder-flora i det tidlige forår med nogenlunde de samme arter som på Bornholm. Den blå anemone ynder nemlig kalkholdig jord. Men ellers er den ikke særlig almindelig i Danmark, og i de 52 distrikter Rostrups ”Den danske flora” inddeler landet i, er den kun opgivet fra de 35, og i mange af disse er den kun hist og her forekommende. Stedvis i Sverige er den almindelig. Jeg har set den i mængde i det nordlige Småland. I Østerlen (Skåne) ses den også.
 
En anden af de meget tidlige forårsplanter er vorteroden. Den er også i blomst nu på tilsvarende steder som den blå anemone. Den kan også findes i mængde i umiddelbar nærhed af stranden, det skyldes dens spredningsforhold. Den kan formere sig på ikke mindre end 3 måder, nemlig ved frø, ved hjælp af yngleknopper og ved spred­ning af rodknoldene. Denne spredning sker oftest i vand, hvorfor man kan være ret sikker på at finde den langs åer og bække.

Rodknoldene kan være af varierende størrelse fra et par centimeters længde til mindre end halvdelen. For nogle dage siden gik jeg på en strandeng ved en østbornholmsk klippekyst. Ved en lille bæk her lå der mængder af disse ammerødder, og de var ganske små, brune af farve og nærmest at ligne ved store risengryn. Men de var allerede ved at spire; det var sidst i marts, og de havde rødder på en centimeters længde eller der omkring og små fine grønne blade, hvis tværsnit næppe var mere end 3 millimeter. De så meget kære ud.

Nu er disse strandenge ellers noget af det mest fattige på levende vegetation i det tidlige forår. De ligger dækket af et brunt og fuldstændig vissent lag af græsser, som dog også har en opgave, nemlig at dække de levende rodsystemer, der ligger neden under. Men her er det sidst i marts næppe muligt at finde en grøn spire. Og så står disse småbitte vorterodblade der pludselig.

Endnu en af det tidligste forårs plante skal jeg nævne, nemlig guldstjernen. Den kommer med blomsterne en smule senere end den blå anemone og vorteroden; men den er der nu. Og en række af de almindelige og typiske forårsplanter i vore skove er i vækst med rosetter af grønne blade som f.eks. kodriverne og de tyndaksede gøgeurter. Gøgeurternes roset er så køn og meget tit forsynet med rødbrune pletter midt i alt det grønne.

Og så var vi jo for 2-3 måneder siden bange for at vi fik sent forår. Det ser ikke ud til at slå til. Det blev faktisk tidligt forår, sidst i marts lå mange pløjemarker lyse og soltørrede, landmændene var i fuld gang med deres redskaber. Jo, det er en dejlig tid. Og i naturen bliver det dejligere endnu!

Trykt i "Bornholms Tidende" 10.4.1982

Foto: © Frede Kjøller