NATUREN

 Tilbage til
    "Naturen"



Stengærder og lokalhistorie

hus

Foto: Hus i Bølshavn med stengærde.

De gamle stengærder og stendiger omtales jævnligt i bøger og tidsskrifter, men næsten altid som biologiske interesseobjekter. Men de gamle diger og gærder er også interessante set fra andre synspunkter, ikke mindst de lokalhistoriske. De fortæller noget om inddeling af jordlodder og matrikulering, skel mellem gårde og ejendomme og mere.

Går vi nogle år tilbage, havde praktisk talt alle bornholmske ejendomme robuste skel af en eller anden art; meget ofte var det stengærder. Men skellet kunne også være en grøft, en mose eller et større vandløb. Med hensyn til stengærder og diger må vi notere, at det kun er resterne, der er tilbage. Men mange af de gamle gærder kan dog følges endnu, og kan man udforske deres historie, vil man få noget at vide om tidligere tiders markinddelinger og ejerforhold, hvis man samtidig har lejligehed til at studere gamle matrikelkort. Dog er det lettere sagt end gjort, for gamle matrikelkort kan være svære at tyde. Dertil kommer, at der også stadig forekommer diger og jordvolde rundt om i det bornholmske landskab, som man ikke rigtigt har nogen forklaring på, og som der ingen steder står noget om, fordi de kan stamme fra middelalderen eller være endnu ældre.

De fleste af de stengærder, vi ser på Bornholm, er dog ikke så forfærdelig gamle, og en stor del af dem er opført i tiden mellem 1750 og 1875. Ikke mindst udskiftningen af lyngmarkerne gav anledning til opførsel af adskillige stengærder. På de ældste af målebordsbladene fra Geodætisk Institut kan vi følge beliggenheden af de gamle stengærder.

At bygge stengærder, der blev stående år efter år var ikke så lige en sag; men det forstod man i de tider. Vi har også meget grundige trykte anvisninger på, hvordan det skulle gøres, for eksempel i "Samlinger om Agerdyrkning og Landvæsen" af en præst på Sjælland (København 1792). Om forholdene vedrørende stengærder specielt på Bornholm fortæller den senere Østermarie præst, Jacob Peter Prahl i sin "Agerdyrknings Catechismus efter Bornholms Agerdyrknings-maade" (København 1777) - i fotografisk optryk genudgivet af Bornholms historiske Samfund 1970). Han fortæller: "Nu er der næsten stengærder alle vegne på Bornholm, men før var der diger og grøftegærder næsten overalt, især om Kongens udmarker og om andre indelukker".

Prahl har også en kort beskrivelse af stengærdes sætning, men den er langt fra så grundig som den, der er nævnt foran. Som én af fordelene ved at opføre stengærder nævner Prahl, at man får jorden renset for sten - sådanne har man åbenbart haft mange af på Prahls tid. En anden fordel var, at stengærdet kunne stå godt i nogle snese år, når det var sat rigtigt.

Men Prahl havde dog også indvendinger. Dobbelte stengærder, som var udfyldte med jord, var gode tilholdssteder for rotter, og i disse gærder boede de som i en fæstning, hvor de var umulige at fordrive.

I udmarksprotokollerne fra Vestermarie fortælles om opførelse af stengærder i udmarken, det nuværende Vestermarie plantage, omkring 1870'erne, altså efter udmarkens endelige udskiftning. Man får også at vide, hvordan de skulle bygges, og hvad der blev betalt for arbejdet, der blev udliciteret. Prisen var 3 skilling pr. favn - eller omregnet 6 øre. Tallene siger ikke ret meget, fordi vi ikke uden videre kan sammnligne værdien af den tids penge med vore. Men i alt fald, der skulle bestilles noget for at opnå en rimelig dagløn. 1 favn er lig 3 alen, og 1 alen er cirka 0,6 meter.

De smukkeste stengærder på Bornholm er gærderne omkring Almindingen. De blev sat af skovrider Hans Rømer, der fik afsluttet dette arbejde omkring 1810. Stendigerne omkring "indlægget" kom dog noget senere, nemlig i 1830'erne. Der findes dog jordvolde i Almindingen, der er meget ældre, og hvis betydning man ikke ved meget om.

Skikken med at opføre stengærder på Bornholm ophørte stort set i sidste halvdel af forrige århundrede. Fra en ejendom i Klemensker har jeg kendskab til en række stengærder. Uden at have skirftlige vidnesbyrd derom, mener jeg at kunne fastslå disses opførelse til 1860. De ligger der i øvrigt endnu.

Det er værd at notere, at vi på Bornholm har endnu en type stengærder, som vi finder i de sydøstlige dele af øen, altså i Bodilsker og Poulsker. Stenmaterialet er Nexø sandsten, som blev brudt i flager på tilgængelige steder. I Nexø by ses mængder af sandstensgærder, og de ses ved Byskoven syd for byen og i Byvangen nord for byen. Det er gærder, der falder meget fint ind i landskabet.

Men når spørgsmålet er om at tyde de gamle gærders oprindelse, har vi i mange tilfælde intet svar. Og ud fra et lokalhistorisk synspunkt kunne det nok være ønskeligt, om folk, der endnu ved noget om gærder og indhegning af deres ejendomme, skrev det ned og lod deres viden gå videre!

Trykt i Bornholms Tidende 23. april 1988

Foto: Hus i Bølshavn med stengærde, © Frede Kjøller