NATUREN

 Tilbage til
    "Naturen"

Store Frigaardsdalen Østermarie, foto Frede Kjøller

Foto: Store Frigårdsdalen, Østermarie


Bornholmske smådale

Her omtales en række smådale, som udmærker sig ved skønhed, idyl og stor landskabelig værdi.

Dybdal i Østerlars er et mærkeligt eksempel på et bornholmsk dalstrøg. Det strækker sig fra Gamlevældevej nordøst for Østerlars by til Præstebækkens dalstrøg ved ejendommen Åvang øst for Østerlars kirke, en strækning på cirka 400 meter.

Dalens retning er SØ/NV, altså vinkelret på Præstebækkens sprækkedal, da grundfjeldet ikke er synligt noget sted i dalen. Men skyldes dalens udformning undergrunden, er det en tværdal, og dem har vi ikke mange af. Og hvis dalen ikke skylder grundfjeldet sin form, og altså ikke er nogen sprækkedal, men skylder istidens moræneaflejringer sin tilblivelse, så er den også usædvanlig, for den slags har vi meget lidt af på Bornholm.

Dalen er dybt nedskåret, således virker den i alt fald, fordi den også er ret smal. Men det mest iøjnefaldende ved den er, at dalen på de smalleste steder er avlet over, og derved ligesom skåret i flere stykker.

Hvor dalstrøget er intakt, er der trævækst, ask, kirsebær, elm med mere. Forårsfloraen er den sædvanlige, hvid anemone, vorterod, bingelurt og guldstjerne med flere, men den er ikke overvældende frodig.

Den nederste del af dalen indgår i et usædvanlig skønt bakkelandskab med småskove, dyrkede marker og meget markerede bakkedrag, der er  opbygget af istidens moræner. Den gamle rundkirke indgår som et helt specielt element i dette landskab. En lille bæk snor sig gemmen dalen i en rende, den selv har gravet, og et enkelt sted ses et smukt engdrag i dalbunden. Planten dansk ingefær ses i dalen.

Dalen bærer kraftige spor af menneskelige aktiviteter, som ikke ubetinget har pyntet på det smukke dalstrøg, der i sin tid gav navn til sognets hæderkronede andelsmejeri.

Fra Maglehus til Bølshavn strækker et kortere, men stærkt markeret dalstrøg sig ind i landet . Dalen er åben og skovløs i bunden, i alt fald i en del af forløbet, og her er den engagtig. Der er stejle skråninger i begge sider, i nordvestsiden stedvis med lodret klippe. Skråningerne er skovklædte med naturskov, ask, kirsebærtræ og elm og mere, og med underkrat af tjørn, hybenrose, hyld og brombær med mere. Mange træstammer er behængt med lianer, vedbend, der snor sig helt op i trækronerne. Det er en idyllisk lille dal, som Maglebækken, der har sit udspring i Magleskov en god kilometer længere i sydvest.

Afdøde Chr. Kragh, der boede i "Maglehus", kaldte dalen "Helludal". Navnet har han vel udledt af det bornholmske ord "hæjluer", som bruges om ting og væsener, der er noget rart og behageligt ved. Dalen og dens skovbevoksning giver et udmærket læbælte for Bølshavns vestlige bebyggelse mod efterårets vestlige vinde.

Et sted i dalen, fortæller Chr. Kragh, finder man cirka 20 cm under grønsværen en meget stor bålplads, der ikke minder spor om oldtidsbegravelser. Chr. Kragh mente, at stedet har været lejrplads for kystskansernes vagtmandskab i ufredstider. Her var en lun plads, når efterårsstormene satte ind, og fra et klippefremspring længere oppe havde man et udmærket udkig over havet i nordvest og øst.

Før Maglehus blev bygget, var skråningen i vest en yndet kælkebakke i vinterdage, og om sommeren var dalen velegnet som festplads. Her var tradition for fest 1. pinsedag.

En cirka 500 meter lang sænkning nord for Østermarie by kaldes Bakkedalen. De fleste fornemmer næppe stedet som nogen egentlig dal, fordi hele strækket nu er opdyrket. Det har det ikke altid været. For eksempel viser Generalstabens kort fra 1883, at hele dalstrøget på det tidspunkt var eng. På det geologiske kort over Bornholm ses, at sænkningen i virkeligheden er en sprækkedal, opstået ved en sænkning i grundfjeldet med det for sprækkedalene typiske retningsforløb SV/NO.

I Ibsker cirka 1 km nordvest for Nexø ligger Langedal, en isoleret men naturskøn sprækkedal, der forsvinder lige så pludselig som den kommer. Som et karaktertræk ved dalen kan fremhæves, at den netop ikke er lang; denne måde at navngive på siger noget om bornholmsk humor.

Men ellers er dalen typisk nok. Den har sine klipper, og den er skovklædt ligesom dens nærmeste omgivelser, og den har en rig urtevegetation med blandt andet frodige anemonetæpper i det tidlige forår. Det vidner om en god skovbund.

Selvom Langedal hører til de kortere dalstræk, har den de bornholmske sprækkedales sædvanlige udbygning med kraftig linjeføring i terrænet. Fra gamme tid er dalen kendt for sine skovgilder. Adgang til dalen sker fra Paradisvej.

Af andre bornholmske "smådale" kan nævnes Brudesengen i Segen, og et par mindre dalstrøg i Hallemarken i Nyker.

Men særlig i Paradisbakkerne har vi en hel række kortere, men alligevel kraftigt udformede dalstrøg, ligesom der i Østerlars også er flere. Og de har på trods af størrelsen ofte stor landskabelig værdi.

Trykt i "Bornholms Tidende" 30. 5. 1987

Foto: © Frede Kjøller