NATUREN

 Tilbage til
    "Naturen"



Vådområder II

Landskab med mose 

Sidste lørdag beskæftigede jeg mig med bornholmske vådområder, men det er et stort og vigtigt emne, og der er en del mere at sige om det.
Jeg omtalte kort Baste Mose, Vallensgårdsmosen, Hundsemyre og Ølene, der med hensyn til naturværdier er øens vigtigste og hver for sig så rige på planter og dyr, at de er i klasse med landets fineste naturlokaliteter.

Men vi har jo mange andre kønne mosedrag, og af disse vil jeg fremhæve et par, der ikke er skovmoser, men ligger frit i landskabet uden at være omgivet af trævækst i større mængde. Skovmosen kan være meget idyllisk. Det ser vi på vore egne: Åremyre, Borresø, Kohullet osv. De nævnte ligger alle i Almindingen.
Men mosen ligger frit i et åbent landskab med en blank vandflader, der i tone og farve kan registrere himmelens vekslende udseende. Den er også af stor landskabelig værdi. Af sådanne har vi ikke mange på Bornholm, men dog enkelt som Kras Mose, Dammegårdsmoserne og mosen ved Lille Knudegård, alle i Klemensker. Endvidere Lærkesøerne i Østerlars og et par moser i Rutsker samt flere mindre.

Men i de fleste af disse har der været gravet tørv eller mergel eller begge dele, og i flere tilfælde skyldes deres udseende i dag disse aktiviteter. Det gælder for eksempel Kras Mose. Ser man på major J. H. Mansas kort over Bornholm fra 1851, så eksisterer Kras Mose slet ikke på dette med det udseende, den har idag. Kortet angiver kun eng og mosebund på dette sted med Møllebækken som gennemstrømmende vandløb uden reguleringer, men åbent vand er der ikke.

På Mansas tid var Kras en del af Højlyngen. Der var intet opdyrket her, og det gamle lynggærde lå cirka en halv kilometer vest for. Engene, der lå, hvor mosen nu ligger var stærkt afgnavet af det kvæg, der gik i lyngen, har ældre folk berettet mig. Men før og under første verdenskrig foretog man omfattende tørvegravninger her, muligvis er der også gravet mergel, og efter disse arbejder har mosen fået sit nuværende udseende. Vi har altså her et eksempel på en mose, der er kunstigt frembragt; men som alligevel er et af de smukkeste moseindslag i det bornholmske landskab. Og selv om den er kommet noget pludseligt, ihverttilfælde målt med den tid, naturen selv bruger til dannelse af sådanne moser, så vil den nok holde nogle århundreder, hvis der ikke sker særlige ting med den, for den er dyb.

Noget lignende gælder i øvrigt Store og Lille Lærkesø i Østerlars. Ser vi igen på Mansas kort eller det minorerede kort fra 1879, ses det, at også disse områder har ligget som engområder, og først efter omfattende tørvegravninger omkring første verdenskrig fik de deres nuværende udseende.

Sådan forholder det sig også med Spellingemosen i Rø og andre bornholmske myrområder. Men interessant er det, at hvor Spellingemosen ligger idag, har der i en fjern fortid været skov, og man vil i bunden under det blanke vand kunne finde vældige stubbe af de egetræer, som har stået her. Da man under anden verdenskrig gravede tørv i mosen her, kom disse stammer for dagens lys. De var så hårde, at tørvearbejderne dårligt kunne slå dem i stykker.

Det skal også nævnes, at der er tidligere moser, som er helt forsvundne som for eksempel Langemyre i Pedersker. Det er på grund af afvanding. Nævnes kan også en stor og berømt mose som Balsemyre i Klemensker. Af den er der kun rudimenter tilbage.

Som nævnt er Bornholm fattig på egentlige enge - her har været flere. Flere af de nævnte moser er gravet op i gamle engområder, som for eksempel Spellingemosen. Andre er afvandede. Det gælder således den ca. 8 tønder land store Kanesø øst for Nørregård i Klemensker. Her var typiske engdrag med kabbelejer og engkarse, og her stod trævlekrone og andre engplanter, der skulle have det lidt mindre vådt. Der var også et mindre frodigt område med star eng. Men Kanesø er totalt forsvundet efter afvanding i halvtredserne.

I den gamle højlyng lå adskillige engdrag. Nogle få er der endnu, for eksempel Hvide Enge og engdrag omkring Ørningemose i Vestermarie. De udstrakte enge i Søndre Borgdal i Rø Plantage er for en stor del sat under vand. Andre højlyngsenge er tilplantet med skov efter grøftning for at sænke grundvandsspejlet. Men rigtig "gammeldags" enge med kabbelejer og hvad dertil hører er mangelvare på Bornholm.

Det står bedre til med vandløb. Af sådanne har vi omkring 50 større og mindre med udmundinger til havet; men kun en halv snes af disse gør sig mere bemærket, nemlig Tejn Å, Dyndale Å, Bobbeå, Kobbeå, Kjeldseå, Gyldenså, Vaseå, Øleå, Læså, Blykobbe Å og Bagå. Igen må vi notere, at i sammenligning med vandløb i store landområder er disse vandløb kun små. Men med deres ådale sætter de afgørende præg på det bornholmske landskab og giver mulighed for naturloplevelser, der står fuldt på højde med, hvad man kan opleve i andre lande.

Netop fordi vore vandløb præger vore landskaber så stærkt, er det meget vigtigt at bevare dem i deres naturlige løb med deres naturlige omgivelser.

Trykt i Bornholms Tidende 21. februar 1987

Foto: Kras Mose, © Frede Kjøller