NATUREN

 Tilbage til
    "Naturen"



Vådområder

Kras Mose

Vådområder! Hvad er det? Vådområder kaldes sådanne naturlandskaber, som til stadighed eller i en kortere tid er dækket af vand, stillestående eller rindende, fersk, salt eller brakvand. Til vådområderne regnes altså al våd jord som sump, kær, moser, kæreng, strandeng, kilder, vandløb og søer. Kunstige vandsamlinger findes også, og de må jo også medregnes.

Hvad har vi på Bornholm af disse forskellige vådområder? Faktisk dem alle. Men for nogle af de nævnte typer er det meget lidt - det er små forhold.

Først moser. Af sådanne har vi på Bornholm en række skovmoser, de fleste ligger i Almindingen, bedst kendt er Baste Mose, Åremyre, Borresø, Åsedamme og Svinemoser. Nævnes kan også Gammelmose, Ravnemose og Vættesmose. Uden for Almindingen ligger Vallensgårdsmosen.
Også i Rø Plantage findes mosedrag, ligesom der findes mindre moser i kommuneplantagerne. Dertil kommer moser som Hundsemyre, Ølene, Spelling Mose, Dammegårdsmoserne og Spydelund i Klemensker, Lærkesøerne i Østerlars, nogle moser i Rutsker og flere andre.

Sammen med moserne må vi også nævne det, vi kalder sump, det er områder, hvor grundvandet står højt uden at der dog dannes sø eller mose med frit vandspejl. Nederst i sumpene er der dynd eller tørvelag, og sumpene kan undertiden virke ret bundløse. På Bornholm har mange moser partier, der er regulær sump. Det gælder mange af skovmoserne. Og i flere gamle tørvegrave er der opstået egentlige sumpe. Men sump er i virkeligheden en videre udvikling af mosen, en tilgroningsfase. Man taler om "et kær" - jeg opfatter et kær som en mindre mose, et mosehul. Her har vi for eksempel kærene i Vestermarie. I Knudsker har vi Kærby - men hvor "kærene" er blevet af her, ved jeg ikke.

Så er der damme og mergelgrave. Ved en dam forstår jeg et mindre vandhul med stillestående vand. Den "rigtige" dam har så vidt jeg ved naturlig oprindelse. Men de fleste damme, vi kender i dag, er kunstigt frembragte, hvilket ikke gør dem ringere.

Til vådområderne hører også engene. For år tilbage var der mange enge på Bornholm. I dag er den ingen, kun i tilknytning til visse moser og vandløb finder vi mindre engdrag som i Kleven og flere andre sprækkedale, ved Spelling Mose, i Ekkodalen, stedvis ved Læså. De fleste af vore gamle enge er afvandet og dyrket op. En afvandet, men ikke opdyrket eng, kaldes "kær eng".
Lidt bedre står det til med strandenge. Der er en del ved Bornholms østkyst. Vi finder dem som indeklemte partier mellem strandklipper for eksempel i Østermarie. Nogle særlig fine ses syd for Bølshavn. Endelig har vi også en slags strandenge syd for Nexø.

Så er der vandløbene, der sammen med moserne udgør de mest iøjnefaldende vandområder på Bornholm. Egentlige søer har vi ikke. Det nærmeste vi kommer en sø  er Hammersø. Men det har jævnligt været diskuteret, om dette vand er en sø - eller noget andet, blandt andet størrelsen for at det kan være en sø.

Hvor værdifulde er disse vådområder? Det må bedømmes efter landskabelige skøndhedsværdier og hvad de rummer af fauna samt botaniske og måske geologiske specialiteter, som er sjældne eller bevaringsværdige. Og her hører Bornholm til de rigeste i Danmark, så der er meget at passe på.

I særdeleshed Baste Mose har et rigt fugleliv og en rig flora med adskillige sjældne arter. Dertil kommer, at de ca. 50 tønder land mose og eng er et meget skønt sted, som man dog ikke tør ønske alt for stor publikumsinteresse, for naturen er følsom her. Det gælder både fugle- og planteliv. Som biologisk værdifuld må også nævnes Vallensgårds mose, der har et rigt fugleliv og som rummer meget sjældne planter. Endvidere skal nævnes Hundsemyre ved Snogebæk, der er Bornholms fornemste "fuglemose", og her skal nævnes det mærkelige vådområde, Ølene, i Østermarie, der rummer både fugle og planter, og som er et statsreservat; men som jeg først og fremmest værdsætter for sit egenartede og skønne landskabs skyld!
Trykt  14.2. 87 .

Trykt i Bornholms Tidende 14. februar 1987

Foto: Kras Mose, © Frede Kjøller