NATUREN

 Tilbage til
    "Naturen"



Højlyngen før i tider

Rutsker Højlyng, foto

Landskabet skifter udseende. Det gælder naturligvis også på Bornholm, og som eksempel her vil jeg nævne Højlyngen, der nok er det område, hvor de landskabelige ændringer har været størst igennem de sidste 150 år.

Går vi langt tilbage, så højlyngen helt anderledes ud end den som helhed gør idag. I Rawert og Garliebs rejsebeskrivelse fra 1815 er der gjort meget ud af beskrivelsen af en række bornholmske landskaber, og her hedder det om Højlyngen: "Den består af forskellige bjergknolde med lyng og ener".

Mere detaljeret er Vilhelm Bergsøes senere beskrivelse af Højlyngen: "Hvor gold og hård, hvor tung og trist Højlyngen kan tage sig ud på gråvejrsdage, så har den dog sin særegne ynde, når man i lyngens blomstringstid på en varm sommerdag vandrer hen over den. Utallige insekter befolker dens flade. Bier og sommerfugle trækker af dens røde blomster, lærken synger sit evindelige kvad højt oppe i det blå, og fra den ene granitblok til den anden gentager bomlærken sin monotone trille, mens flokke af råger skrigende stryger hen over den. Dens brunlige, bakketbølgende terræn, dens ilende vandløb med de bratte brinker, dens stillestående myr og kær..."

Det er en meget malerisk skildring, der nok er mere poetisk end helt realistisk, og skildringen giver et andet billede end det, vi kender i dag. Enkelte ting er der dog, man kan anholde forfatteren for. Vel er der bier og sommerfugle i lyngen, og måske synger lærken også - men jeg betvivler dog, at bomlærken har været typefugl i den bornholmske højlyng.

Og når der tales om ilende  vandløb, så er det heller ikke det karakteristiske indslag i Højlyngen og har vel aldrig været det, eftersom det er i Højlyngen de bornholmske vandløb har deres udspring, og kun de færreste af dem bliver ilende vandløb inden de når ud af lyngen.

Endnu en kort beskrivelse af Højlyngen før i tider vil jeg omtale, nemlig Ed. Erslevs i "Den danske Stat" fra 1855-57. "Vil man udkaste et billede af Højlyngen, således som den viser sig på de fleste steder", skriver han, " da bliver det følgende: Næsten fra ethvert punkt ser man den faste klippegrund titte frem, terrænet går bakke op og bakke ned, og den eneste plante der trives her, er lyngen. Ved denne ensformighed i planteverdenen får landskabet på Højlyngen et øde og koldt præg - man bliver ganske ilde til mode ved at se de brune lyngtuer og de rå stenmasser, der så tydeligt vidner om ufrugtbarhed, og denne del af Bornholm står derfor i stærk modsætning til mange andre bjerge, som tiltaler beskueren så meget, fordi de er dækkede med træer.
Hertil kommer endvidere, at Højlyngen på Bornholm ingenlunde oplives ved mennesker eller ved spor af menneskelig virksomhed. Man ser kun hist og her et ensomt hus, nogle får eller køer, for resten er alt øde og tomt. Når man vil sammenligne Højlyngen med et andet landskab her i landet da måtte det, som navnet viser, være de typiske lyngheder - thi også disse viser den samme ensformighed i plantevækst, den samme mangel på menneskelig virksomhed - men de er dog meget forskellige fra den bornholmske højlyng".

Dette var nogle eksempler på på beskrivelser af den bornholmske lyng i forskellige perioder af forrige århundrede. Og vil man have disse beskrivelser yderligere belyst, så findes der også et stort antal tegninger, der giver os billedet af den nøgne og vegetationsfattige højlyng, som forfatterne skriver om. Et sådant eksempel er en tegning af Karl Jensen i Galschiøts "Danmark" (1893), betitlet "Fra Højlyngen". På dette billede ser vi lyngbakkerne fuldstændig nøgne uden træ eller busk, men med klippen stikkende op her og der.

Ingen steder overhovedet ser den bornholmske højlyng sådan ud i dag. Forandringen er total. I øvrigt gælder det jo ikke alene Højlyngen, det gælder også en række af kystlandskaber, Hammeren f.eks. Vi har gamle billeder af Hammeren, hvor såvel den høje vestlige del som den lavere østlige ligger fuldstændig uden trævækst.

Idag ligger det meste af Højlyngen med store plantager eller gror til med birkeskov. Hvad er så årsagen til disse forskelle? Først og fremmest tilplantningen og kvægdriftens ophør. Sådan kan ændringer i en driftsform og udnyttelse af arealer komme til at påvirke landskabet. Men det er næppe hele sandheden, det skulle ikke undre mig, om ikke også klimatiske forhold har spillet ind.

Trykt i Bornholms Tidende 26. marts 1983

Foto: Rutsker Højlyng, © Frede Kjøller