LOKALITETER

 tilbage til
   "Lokaliteter"


Klippeparti Rø

Foto: Nordre Borgdal, Rø Plantage

Gennem Djævleporten til Stejlebjerg

Den nordvestlige del af Rø Plantage er lidet kendt. Og dog rummer også denne del af den store skov en række kønne og seværdige steder. Her skal omtales to af disse steder, nemlig Djævleporten og Stejlebjerg.

Man kan komme til disse lokaliteter ved fra natursiden i Nordre Borgdal at følge skovspor eller stier op over skråningerne nord for stien. Men det er nemmere at køre til Nordvej, hvor denne munder ud i sognevejen, der på et kortere stykke, ca. 1 km, følger skovskellet i nord. Herfra kan man gå ind i terrænet. På skovvejen er privat kørsel ikke tilladt.

Til Djævleporten kommer man ganske nemt, idet man følger første spor til venstre, når Nordhus er passeret. Så er det bare at gå lige frem, indtil man støder på en slugt. Det er Djævleporten. Men det er i øvrigt svært at give forklaringer, som er helt tilfredsstillende for orienteringen i dette terræn. Jeg vil derfor meget anbefale den, som skulle få lyst til at besøge området, at få fat i Statsskovvæsenets folder: Vandreture i statsskovene: Rø Plantage. Den yder al den orientering man kan ønske.

De fleste af skovvejene i det nævnte terræn er kun skovspor og ikke belagt med skærver eller anden belægning. Just nu står lyngen så smukt blomstrende på dem - også den, der syd for »Nordhus« fører frem til Djævleporten. Insekter i massevis sværmer over lyngen, humlebier og sommerfugle, for eksempel admiralen.

Flere steder danner tilstødende spor slugter i skovmassen mod syd, og for enden af sporene ser man højdedragene bag Nordre Borgdal rage op.

Djævleporten er ikke nogen i areal særlig omfattende lokalitet, men en passage i en sprækkedalsdannelse, der følger den sædvanlige retning SV-NØ. Sprækkedalen har nærmest karakter af kløft, kun ved Djævleporten og nærmest her omkring fornemmer man en typsik sprækkedals karakter. Der er næsten lodrette klippevægge til begge sider; men de er ikke særlig høje; 4-5 meter, og mellem væggene ses typisk sprækkedalseng af 10-15 meters bredde med den urtsvegetation, der er typisk for en sådan eng eller dalbund. Engen er yndig og har en frodig vegetation.

Dalen fortsætter opefter, det vil sige i nordlig retning, men er her tilplantet med tæt granskov, hvorved dalen skjules helt. Stedvis mellem granerne ses dog åbninger, hvor skov pakkerokken står smukt og frodigt. Andre steder ses klippevæggen, ofte med en smule skoveng under, hvor insekterne summer i hundredevis.

Stejlebjerg ligger kun et par hundrede meter fra Djævleporten. Fra Djævleporten følger man en sti ca. 100 meter i dalens retning mod nord, drejer så til højre, går igen ca. 100 meter og drejer så til venstre. Et øjeblik efter dukker Stejlebjerg frem. Det er et af de smukkeste udsigtspunkter i Rø Plantage. Det er en omfangsrig »kulle«, en rund hatformet granitknold, som rager op over det nedenfor liggende terræn og er næsten helt bar og uden skovvækst. Kun enkelte rønnebærtræer ses på kulien, nogle få birke og nogle ener. Derudover ses tuer af græs, bølget bunke m.m. og nogle lyngbuske, hvis blomster i disse dage pynter svært op på bakken, ligesom rønnebærtræerne, som også netop nu - står tæt behængt med tunge røde bærklaser, der tynger grenene ned.

Det øverste af Stejlebjerg ligger 115 meter over havets overflade og er et af de højeste punkter i Rø plantage. Det har nogen lighed med det et par km vest for liggende Stenbjerg.

Stejlebjerg er omgivet af tæt skov til alle sider. De nærmeststående kulturer, der alle består af rødgran, er dog ikke højere, end at der i altfald mod syd er dejlige udsigter over plantagen til den sydrige side af Sdr. Borgdal. Længere ude rager Årsballesenderen op, og længst ude i syd ses de disede konturer af Almindingen. Det er en af de smukkeste udsigter, vi har i de bornholmske nåleskovsområder.

Fra vest er terrænnet mod Stejlebjerg jævnt stigende. Men mod øst danner »bjerget« en kraftig skråning, ja ligefrem klippevægge, som ikke er særlig høje. Skovsporene i denne del af plantagen er idylliske. Der hersker en egen storskovagtig stemning over dem. Man fornemmer, at dette er skovens enemærker, hvor al turisme er fjern. Her møder man ingen. For nogle vil dette i sig selv være tillokkende i dag.

Plantevæksten er naturligvis meget ensartet i et skovområde som dette. Bølget bunke er et dominerende græs. Gedeblad kravler rundt på skovbunden her som mange andre steder i bornholmske skove. Bregner er talrige, og man ser skønne moser og laver i mængde.

Faunaen er ikke overvældende i den rene granskov. Men den røde skovmyre er talrig, og dens tuer er store. Rovfuglene må formodes at have et nogenlunde sikkert tilholdssted her. At de er her, vidnede resterne af en plukket husskade om. Skaden skal være rovfuglen vel undt!

Man kan undre sig lidt over, Stejlebjerg ikke er fuldstændig udtørret under sommerens mangel pånedbør. Men græsserne står grønne, lyngen frodig og rønnebærtræerne med grønne blade, skønt alt tilsyneladende står på bar klippe. Men der må altså være revner, hvor væksterne kan liste" rødderne ned og hente den uundværlige væde.

F. K.

Trykt i Bornholms Tidende 11. september 1976.
Foto © Frede Kjøller