LOKALITETER

 tilbage til
   "Lokaliteter"



Lyseklippen Rø

Foto: Lyseklippen, Rø

Ved Capri

Jeg har tidligere omtalt Højlyngen som et ideelt område til vandringer i naturen i efterårstiden på grund af den brogede udfoldelse i farver, vi ser her. Men ture langs kysten er også meget forfriskende i denne tid, som de i øvrigt er det året rundt, og det er havet, der her er et særlig oplivende element. Men selve kystnaturen, havet og skrænterne, er nu også meget spændende mange steder, ikke mindst på sådanne steder, hvor grundfjeldet har udformet kystprofilerne.

Et sådant sted er strækningen fra Capri klippen ved Helligdommen i Rø og nordover til Dyndaleåens udløb og for så vidt længere endnu, men dog knap så storslået.

Ældre folk kan endnu huske, at der for enden af vejen oppe fra Hotel Helligdommen lå en lille pavillon, hvor man vel kunne få en kop kaffe, eller hvad der nu blev serveret. Stedet hed og hedder "Capri". Men om navnet blev hæftet først på pavillonen eller klippepartiet, den ligger på eller ved, tør jeg ikke sige. Hvorfor stedet har fået navnet »Capri«, kan man spekulere lidt over. Men mon det det ikke skulle være, fordi folk med forstand på de ting, forbandt navnet med et virkelig smukt sted. Et sådan ry har jo den berømte ø i Middelhavet, som stedet vel er opkaldt efter. Og her er kønt på dette sted i Rø.

Men kønnere end Capri klippen selv er det klippeparti, der ligger lige nord for. Det hedder Libertsklippen og er opkaldt efter en tysk maler, G. E. Libert, der levede i forrige århundrede, og som havde forelsket sig i dette sted. Libertsklippen er et af de kønneste klippepartier ved den bornholmske skærgårdskyst. Som andre og lignende klippeformationer ved Helligdomskysten er det hvad man kalder en "klipperevl". Den rager 60-70 meter ud i havet og ender i et højt parti af hårdere materiale end det, der engang har omgivet det i forlængst forsvundne geologiske tidsaldre, og som er brudt ned af erosionen. Men havet arbejder stadig på Libertsklippen som overalt på klippekysten. Lodrette og vandrette revner i granitten danner kvadratiske eller romboide figurer, der tilsammen danner det smukkeste lidt uregelmæssige mønster i klippevæggen som også er meget smukt farvet.

Nogle af de kubistiske tegninger i mønsteret er svagt rosa, andre orangegule, fordi de er belagt med lav af denne farve, og andre igen er farvet af nedsivende vand. Hele klippen er et stort maleri, og det er ikke mærkeligt, at naturelskende malere gang på gang har kastet sig over sådanne motiver.

Den yderste høje del af Libertsklippen bærer trævækst, som ganske vist ikke trives alt for godt, men dog holder sig i live som på flere andre klippefremspring af lignende opbygning. Det er oftest bornholmsk røn eller aksel røn, der optræder på denne måde. Den sidste er ikke almindelig, men findes altså på kystklipperne ved Rø. Asken kan også finde på at vokse yderst på klipperne. Det er hårdføre træer, der ikke lader sig slå ud, selvom de med mellemrum får en skvat havvand over sig.

På begge side af klippefremspringet har havet ædt sig ind og dannet en lille bugt og en åbning i kystskrænten med et stykke forstrand, der er helt fyldt med rullesten af nogenlunde ensartet størrelse. Og til begge sider ses større og mindre træer, ofte anbragt på selve klippeskrænterne hvor man skulle tro, de har noget svært ved så vel at blive stående som at skaffe sig næring.

Alligevel ses der træer af en meget anselig størrelse, dels asketræer og dels elmetræer. Dette er noget helt specielt for Helligdomsklipperne. Vi finder tilløb til noget lignende ved kystklipper i Olsker, Østerlars og Østermarie, men ingen steder så smukt som her.

Disse klippefremspring kan også påregne stor botanisk interesse, fordi de kan have en ganske rig flora. Men botanikken har jo ikke sæson tid i øjeblikket.

Nord for Libertsklippen ses tilsvarende fremspring på rad og række, dog knap så markante, skønt de vel hver for sig er næsten lige så kønne. Opmarchen af fremspringene er rigtig synlig nu, hvor træerne, der i sommertiden dækker for fremsynet, har tabt bladene. Til forskel fra Libertsklippen rager disse fremspring imidlertid ikke ud i havet, og det vil sige, at ved passage langs stranden kan man gå mellem fremspringene og havet.

Det kønneste parti mellem Libertsklippen og Dyndaleåens udløb har vi, hvor kløvbækken skærer sig ned mod havet. Stedet hører mellem de allerfineste lokaliteter i det bornholmske naturlandskab, og det ligner ikke præcist noget andet. Men det hører til de steder, der opleves bedst om foråret, fordi der er en frodig vegetation af vore tidligste forårsplanter f. eks. blå anemone.

Men også nu er her meget yndigt. Bladene er faldet af træerne; men endnu er dalbunden prydet i løvfaldets forskellige nuancer, gulgrønne bregner, friskgrønne urter ved bækken i dalbunden, visnende løv overalt i dalen. Og så midt i det hele står en hel bevoksning af stinkende storkenæb i fuld blomstring med de skønne røde kroner og med helt friskgrønne blade. Sen blomstring er typisk for denne art.

Trykt i Bornholms Tidende 1. december 1979.
Foto © Frede Kjøller