LOKALITETER

 tilbage til
   "Lokaliteter"



Hammerodde: det nordligste punkt

Hammerodde er Bornholms nordligste punkt. Stedet rummer i sig selv en udmærket præsentation af det, der er karakteristisk for store dele af Bornholm: Grundfjeldet, klippen, der her rager ud i havet med lave, mere eller mindre nøgne skær, der oversprøjtes af vand, når bølger går højt.

Klipperne er som nævnt lave ved havfladen, typisk østbornholmsk skærgårdskyst, men skråner jævnt op mod Hammerknudens øvre plateau og de højtliggende partier i vest. Hammerknuden er nemlig lavest mod øst, modsat den typiske vestbornholmske kystklippe med høje skrænter, der forsvinder lukt ned i havet, som på Hammerens vestside og ved Hammershus, Slotslyngen, Ringebakkerne og Jons Kapel.

Jeg nævnte også, at klipperne er nøgne. Det må dog tages med forbehold, thi imellem stenene og de enkelte klippeformationer ses en mængde plantearter, der tåler den douche af saltvand, som enhver lidt kraftigere storm drysser ind over odden.
Det er planter som bittersød natskygge, skræppe, smalbladet høgeurt, blæresmelde, dag pragtstjerne, musevikke, strandvejbred, strandaster og endnu flere foruden græsser af forskellig art.

Selv ude på det yderste skær ser man vegetation. Det er de forskellige former af havalger, der ligger og skvulper her. Nogle har en kraftig lysegrøn farve og er faktisk kønne.

Det er sjældent, man ser havet helt roligt her. Men det hænder! Den formiddag, jeg sad her, var det "havblik", og der var steder, hvor vandet lå glat som et spejl, så det spejlede himmel og kystklipper. Andre steder løb ilinger som store mørke pletter hen over havfladen. Den slags dage er sjældne!

Det er jo en del af charmen ved havet; det er altid levende, aldrig som den foregående dag, aldrig kedsommeligt. Det kan være grumt og truende, men aldrig kedeligt!

To ting gør sig bemærket ved Hammeroddde. Det ene er skibsfarten, der i en næsten ubrudt kæde passerer døgnet rundt året igennem - i passende afstand. Naturligvis er det sket uheld for søfarten ved Hammerodde. Chr. Stub Jørgensen fortæller i sin bog "Hammeren" (1950) om Østbornholmskes dampskib "M. Davidsen", der i pinsen 1901 hang i skærene ved Hammerodde. Strandingen, der i øvrigt ikke gav anledning til dramatik, forårsagede en ren folkevandring af nysgerrige fra Allinge og Sandvig.

Det er ikke altid, det er gået så heldigt ved forlis ved Hammeren. Et af de mest berygtede minder herom er nok damperen "Jarls" forlis under en orkan i 1890. Ved dette forlis omkom Østbornholmskes kaptajn foruden 11 besætningsmedlemmer og 14 passagerer.

Det andet, jeg vil nævne som bemærkelsesværdigt ved Hammerodde er fugletrækket. Tidspunktet er det tidlige forår, hvor den stor del af det nordgående fugletræk, der går over Bornholm, trækker ud her fra øens nordspids. Det drejer sig om et stort antal arter og titusinder af individer - til tider daglig. Efterårstrækkene ses derimod ikke fra Hammerodde, men fortrinsvis fra Dueodde.

Sommeren igennem kan man iagttage fugle ved Hammerodde, mest svømmefugle naturligvis. Flokke af edderfugle ligger på stille sommerdage uden for skærene, toppet skallesluger ligeledes foruden de allestedsnærværende måger.

Hammerodde fyr er et stærkt indslag i kystlandskabet her. Det blev opført i 1895 for at supplere det store fyr på Ørnebjerg, hvis lys ikke altid var synligt fra havfladen, når der lå tåge over den højere del af Hammeren. I daglig tale inde på øen benævnes Hammerodde fyr også "det lille fyr".

Bag Hammerodde fyr ligger en lille skovplantning, der strengt taget er et fremmedelement i Hammerens vegetationsbillede. Men den giver læ til de beboelser, der ligger ved fyret - når da ikke vinden kommer fra nordøst.

Turen ad kyststien fra Sandvig til Hammerodde er dejlig. Man har udsigt til helt vidunderlige bornholmske landskaber. Stien går Hammeren rundt, og turen er yderst populær.

Trykt i Bornholms Tidende 28, august 1977.
© Frede Kjøller