LOKALITETER

 tilbage til
   "Lokaliteter"



Bølshavn - omkring 1850

Bølshavn vej

Et historisk tilbageblik på Bølshavn, de gamle redningsstier, strandinger og Bølsgade

En stor del af Bornholm har nogle meget smukke strandstier. Det er selvfølgelig ikke stierne i sig selv, der er kønne, men deres omgivelser. De kønneste ligger på Østbornholm. Det er de gamle redningsstier, som strandvagterne brugte, og som man
brugte til at transportere redningsmateriel til strandinger, når sådanne indtraf, og det skete ofte.

En af disse kønne stier, eller rettere strandveje, for det var en vej, var vejen fra Svaneke til Bølshavn, der, hvad man kan se på H. Mansas kort fra 1851, havde omtrent det samme forløb, som strandvejen har i dag.

Men den har været i en helt anden tilstand, for i 1859 klager Bølshavnboerne over denne vej til sogneforstanderskabet i Østermarie, men afvises. Derefter klager bestyrelsen for redningsvæsenet over vejens tilstand, og ministeriet, som klagen er havnet hos, anmoder forstanderskabet for sagens skyld om at gøre, hvad der står i deres magt for i strandingstilfælde at lette redningsapparaternes transport.

Men sogneforstanderskabet i Østermarie var sparsommelige og henviste til et tidligere svar med den begrundelse, at vragtilfælde på den omtalte kyststrækning nord for Listed er såre sjældne; men selvom de indtræffer, er der en forbindelseslinje mellem Svaneke og Bølshavn, der på grund af den ypperlige landevej, fra hvilken bivejen går til Bodilshavn, vist vil kunne tilbagelægges så hurtigt, at den navnlig ved nattetide vil være at foretrække for en kortere linje, når denne ikke i hele sin udstrækning bliver fortrinlig istandsat og vedligeholdt.

Således ræsonnerede sogneforstanderskabet. Og hverken Bølshavn-boerne, herredsfogeden, amtet eller ministeriet, der alle var blandet ind i sagen, kunne ændre ved denne forstanderskabets opfattelse, og så skete der ikke mere ved sagen i den omgang.

Et af de virkelig fine og værdifulde historiske minder fra strækningen mellem Listed og Bølshavn, og det er jo den, der er tale om, er den store runesten, der bærer navnet Gyldensåstenen. Det er en berømt runesten, der nu står ved Svaneke kirke. Den er omtalt af oldtidsforskeren Ole Worm i 1643, som liggende over et spang (smal gangbro over vandløbet) over Gyldensåen i nærheden af Gyldensgård. Hertil var den efter beboernes udsagn bragt fra et "stenhol" i nærheden.

Derefter forsvandt stenen, men blev genfundet i 1819 på Bølshavn udmark som overgang for fodgængere over Gyldenså. Senere blev den nedlagt i en bro her og af denne udtaget på foranledning af inspektøren for de antikvariske mindesmærker i begyndelsen af 1852 og flyttet til Svaneke. Hvordan overgangen over Gyldensåen har været for køretøjer, er det næppe værd at gisne om.

Men stenen er Bølshavnsegnens stolteste mindesmærke fra de gamle tider, et glimt fra oldtidsdage, der funkler i nye tider. Der er dog flere fornemme ting af lignende slags ved den i sin tid omstridte vej, Hellig Kvinde for eksempel

Afdøde stationsforstander Kragh, der boede i Maglehus, var meget interesseret i Bølshavns-egnens historiske minder, og på hvis foranledning der blev opstillet en efterligning af den store runesten på Bølshavn Frihed.

Østermarie sogneforstanderskab hævdede i 1859, at der kun sjælden indtraf strandinger på den omtalte strækning. Det er formentlig rigtigt. Ikke des mindre er den største stranding, der mig bekendt er indtruffet ved Bornholm, sket her. Det var et stort britisk fragtskib "Lawrentian" af London på 19.000 tons, der gik på grund nord for Listed en tidlig septembermorgen.
Alligevel var grundstødningen forståelig nok, da skibet efter sigende havde sejlet med automatisk styrmand, eller hvad det nu kaldes, men med automatikken indstillet efter Svaneke fyr i stedet for Hammeren fyr. Og så gik de på klipperne med et brag, der kunne høres over hele Listed, har folk fortalt mig. Jeg vil tro, at den sovende besætning i køjerne er vågnet op i en fart.

Skibet var nået så nær på land, at man omtrent fra de yderste skær kunne springe ud til det. Alligevel blev det trukket flot af to Switzer-både den følgende nat, så det tilløbsstykke, der var lagt op til rent publikumsmæssigt, blev der ikke noget af.

På Mansas kort fra 1851 er der indtegnet 21 huse eller ejendomme i Bølshavn. Når der ses bort fra sommerhusbeboelser, har dette ikke ændret sig meget i de godt 100 år, der er gået siden. Der er ikke kommet særlig mange huse til. Vejforløbet Svaneke-Bølshavn ses også at være det samme; men dens kvalitet er nok en helt anden i dag. Forløbet af Bølshavnvejen fra "Lindet" ses også at være det samme.

I ældre tid blev denne strækning kaldt Bølsgade. Den 19. august 1866 taler forstanderskabet om Bølsgade lodden i Højlyngen uden at komme med nærmere kommentarer. Skal man dømme ud fra det føromtalte Mansas kort ses Bølshavnsvejen at fortsætte ad den nuværende Louisenlundsvej og herfra at forsætte mod Ibsker skellet for at sluses ind i Højlyngen øst for Dalslunde.

Trykt i Bornholms Tidende 22.1.1983

© Frede Kjøller