LOKALITETER

 tilbage til
   "Lokaliteter"



Almehullet

Almehullet, klippeparti på Bornholm

Et af de kønneste og mest storslåede steder ved den i øvrigt meget seværdige kyststrækning mellem Ypnasted og Randkløve Skår hedder Almehullet. Går man ad strandstien, det er den gamle redningssti, fra Ypnasted mod Randkløve, ser man Almehullet som kløft nummer to, når de sidste to huse på landsiden er passeret.

Oprindelsen til navnet "Almehullet" er det nemt at finde ud af; det er trænavnet "alm", der har stået model til det, og navnet dækker helt godt den dag i dag. Alm eller elm er et meget almindeligt træ i kløften som på hele kyst strækningen her.

Kløften "Almehullet" eller "Almerenden", som det vistnok er rigtigst at kalde den, begynder helt oppe ved strandstien, hvorfra den jævnt skrånende går helt ned til havet med en synlig trådt sti efter de mange besøgende, der i tidens løb har travet ned igennem kløften, der i daglig tale altid benævnes Almehullet, skønt selve hullet nok i virkeligheden er et bestemt sted i kløften.

Det er vilde og meget forrevne klippeformationer, vi ser i Almehullet. Og det er ikke mindst store tidsrums erosion, der er skyld i dette. Nedfaldne sten- og klippeblokke ligger strøet omkring i bunden af kløften, og til begge sider, men særlig i den vestlige side, ses store sprængte klippestykker, som endnu hænger på deres plads; men hvoraf enkelte kan skride ned når som helst. Kløften er stærkt kratbevokset med blandt andet elm og ask. Om sommeren skjuler træerne og deres løv en stor del af klippepartierne. Skal man danne sig et indtryk, er det bedst efter løvfald og om vinteren.

Man må sige, at kløften er frodig, selv om den ikke byder nogen særlig god grobund, i hvert fald ikke for trævæksten, og det kan ses. Krogede og mærkeligt forvredne stammer, mærkede af kræftskader, rejser sig fra den karrige grobund mellem klippe- og stenblokkene; men stadig vrimler det op med nye og unge træer. De vokser op til den samme elendighed.

Her er lunt og godt for væksterne. Men næringen kniber det altså med. Kun urterne trives godt, og det er særlig de for foråret og sommeren karakteristiske arter som blå anemone, der dog ikke er særlig talrig i Almehullet, storblomstret og hulkravet kodriver, viol, gøgeurt, dag pragtstjerne, storkonval og mange andre arter. Der er virkelig dejligt i Almehullet om foråret; men frodigheden dækker meget af klipperne.

Når man kommer helt ned i bunden af kløften, støder man på et par ganske store og meget karakteristiske bornholmske rock-pools, det vil sige klippedamme. De ligger ikke meget højere end havfladen, men har nogle klipper liggende som værn foran sig. Er det rigtig storm, ryger havvandet dog ind over disse rock-pools, og vandet strømmer igennem. Og det er jo dette, der er det typiske for de rigtige rock-pools.

Vegetationen ved klippedammene er ganske frodig, men naturligvis speciel for voksestedet, og det samme gælder faunaen. Der er et ganske rigt udvalg af arter i vandet. Om foråret kan man se haletudser i vandet; det må vel være strandtudser, da den grønne frø jo nok ses her, men ikke yngler i rock-pools, så vidt jeg ved. Det gør den grønbrogede tudse derimod; men den har jeg aldrig set her. Jeg betragter disse rock-pools i bunden af Almehullet som nogle af de bedste eksempler på rock-pools, vi har på Bornholm.

Af andet dyre liv i Almehullet kan jeg nævne hugormen. Den har jeg set her for år tilbage, og da kunne den om foråret træffes hvert år. Kløften med sine sammenbunkede stenblokke og sine lune liggesteder var en fortræffelig lokalitet for hugorme. Men i de senere år har jeg ikke se den her, hvad dog ikke er ensbetydende med, at den ikke er her. Men hugormen er helt sikkert blevet sjældnere på Bornholm i de senere år.

Fortsættes fra Almelhullet langs stranden ad klipper og stene nord på, når man hen til den morsomme klippeparti "Hvidhat". Denne klippe er altid hvid ovenpå, derfor navnet. Mågerne holder meget af at sidde på den, og det er deres efterladenskaber, der gør det øverste af klippen hvid.

Jeg nævnte i starten kløft nrummer et - denne kløft hedder "Krukkerenden", vel fordi nogle med en god fantasi i kløften har fundet en vis lighed med en krukke. Denne kløft kan dog ikke måle sig med Almehullet.

Trykt i Bornholms Tidende 6. december 1980.

© Frede Kjøller