Byer

Gudhjem

 Tilbage til byer

 

En by i naturen

Gadeparti i Gudhjem


Gudhjem er en af de mest charmerende byer på Bornholm.

Det er sagt til ensforrmighed. Det er imidlertid ikke alene de fastboende, der mener dette; det er også en udbredt opfattelse blandt turister, og det kan man i denne tid overbevise som om ved at aflægge byen et besøg. Den formelig koger af turister, og der er ikke mange steder i byen, man kan færdes uden at være omgivet af fremmede.

Hvad er det, der er så tiltrækkende ved byen? Indbyggerne kan vi lade ude af betragtning, hvor elskværdige de end må være. Dem kender de fremmede jo ikke. Men bebyggelsen, byen i sig selv. Det er nok noget væsentligt, skønt byen efterhånden har mistet ikke så lidt af sit gamle præg. Men stadig er der hyggelige gader i Gudhjem, og stadig er der kønne gamle bindingsværkshuse. Og nogle af de gamle karakteristiske røgerier er der da også endnu. Alligevel kan det næppe være husene og gaderne i sig selv, der skaber den fortættede stemning, Gudhjem har.

Det er beliggenheden, naturen, der er den væsentligste faktor til produktet af den stemning, Gudhjem har. Det er klippen, grundfjeldet, der overalt sætter sit særlige mærke på Gudhjem by, og det er mest iøjnefaldende i Bokul, der hæver sig som en vældig stenbastion bag byen og ligesom klemmer byen sammen mellem bjergets fod og havet, næsten som en kyllingemor, der holder børnene tæt til sig.

Men klippen ses også i gaderne, og den ses mange steder ved siden af husene, for mange af dem er ligefrem bygget helt ind til klippevægge, og alt, gader, huse osv. er ialtfald bygget på klippen. Går man ned til havnen, så er den hugget ud i klippen. Og parkeringspladsen i nærheden er anlagt på klippen. Det er næppe altid så rart med en megen klippe. Men det er den, der giver Gudhjem sit særlige præg og en stor del af sin naturskønhed i forbindelse med den vegetation, som klippen også giver plads til.

Gudhjems nære forbindelse med grundfjeldet får man en meget klar fornemmelse af fra klippepartiet syd for havnen. Her kan man se, hvordan havnen er hugget ud af grundfjeldet. Og man ser skærgården hele vejen rundt om havnen og byen. Og man ser Bokuls vældige klippehule rejse sig bag byen.

Men man fornemmer også naturen, klippenaturen med dens særlige plantevækst. Smukkest er de røde grupper af tjærenelliker, der står som store røde buketter med havnen, havet eller byen som baggrund. På samme måde står den hvide nikkende limurt. Og flere andre af klippens planter.

Men nægtes kan det ikke: der er slid på klippepartiet her, det slid man kalder turistslid, hvorved vegetationen ganske simpelt slides bort ved meget færdsel.

Nævnes bør også de talrige flokke af edderfugle, der sommeren igennem ligger mellem skærene omkring Gudhjem, og for øjeblikket er det især ællingerne, der tiltrækker sig opmærksomheden.

Fortsætter man ad stien syd for byen over Grevens Dal, varer idyllen ved, men byens indslag er med ét forsvundet. Den kan ikke engang ses, selvom den kun ligger få meter borte. Kun en enkelt væg, et vindue eller noget af et tag skimtes bag træerne til landsiden. Krat af hvidblomstrende kørvel, slåen, bregner og forskellige urter, stinkende storkenæb, feber nellikerod og flere kravler rundt på klippefladerne, og til havsiden ses de renskurede kystklipper, der lyser rødt på grund af stort indhold af feldspat.

Stien ud mod Sletten har i det hele taget dejlige omgivelser. Udsigten sydover - og klippepartierne neden for stien med deres kønne slugter. En række plantearter sætter deres særlig præg på klipperne. Enkelte arter har jeg allerede nævnt.

Den kønneste og mest iøjnefaldende just nu er den prægtige plettet kongepen, som står i mængde på begge sider af stien mellem Gudhjem og Sletten. Det er en af vore smukkeste kurvplanter, ikke helt almindelig. Vi finder den på klippeskråningerne nord og syd for Gudhjem, på Hammeren, ved Hammershus og ved Jons Kapel.

Af andre arter bemærkes den meget kønne blodrød storkenæb. Desuden blåmunke og bregnen radeløv, alle planter, der kræver tørt voksested. Af buske og træer bemærkes ene, hybenrose, vedbend, kaprifolie, rød dværgmispel og bornholmsk røn.

Det er en del af den natur, Gudhjem kan glæde sig over.

Trykt i Bornholms Tidende den 2. juli 1977.

Foto: © Sigrid Kj°ller